Afgørelser i Alkoholreklamenævnet

Læs flere afgørelser

Klage over Cult Scandinavia for RTD-produktet Cult Shaker

11.11.2004

Klagens indhold
Alkoholpolitisk Landsråd klagede dels over markedsføringen på hjemmesiden www.shaker.dk af RTD-produktet Cult Shaker, og dels over at markedsføring af den ikkealkoholholdige drikkevare, energidrikken Cult Energy, på hjemmesiden www.cult.dk er indirekte reklame for alkohol. Klager bemærkede, at tidligere kritiserede plakater for Cult Shaker fortsat kunne se på internettet.

Beskrivelse af markedsføringen
Markedsføringen bestod af plakater på hjemmesidens butik, hvor det var muligt at købe plakater, som tidligere er blevet påtalt af Håndhævelsesudvalget. Ydermere lå på hjemmesiden et videoindslag, som sammenkædede alkohol og bilkørsel.

Indklagedes bemærkninger til klagen
Cult Scandinavia anførte i sagen, at kampagnen er henvendt til voksne, hvorfor producenten ikke mente, at reglerne var overtrådt.

Håndhævelsesudvalgets afgørelse
Udvalget udtrykte fortsat stærk kritik af markedsføring af Cult Shaker, hvor motiver fra plakater ikke er ophørt fra hjemmesiden.
Udvalget påpeger, at markedsføringen af både Cult Shaker og Cult Energi skal leve op til kravene om særlig agtpågivenhed, da retningslinierne klart udtrykker, at markedsføring ikke må rette sig mod børn og unge.

Cult Scandinavia fjernede efterfølgende plakaterne fra deres butik på hjemmesiden og fjernede et videoindslag på hjemmesiden, som sammenkædede alkohol og bilkørsel.

Klager
Alkoholpolitisk Landsråd


Læs flere aførelser