Om Alkoholreklamenævnet

Alkoholreklamenævnets opgave er at behandle og afgøre klager vedrørende markedsføring af alkoholholdige drikkevarer i Danmark.

Alkoholreklamenævnet ledes af en uafhængig forperson. Forbrugerrådet og Bryggeriforeningen er permanente medlemmer af nævnet. Såfremt et medlem af én af de tilsluttede brancheorganisationer er indklaget, indtager den pågældende organisation brancherepræsentantens sæde. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har fast observatørstatus.

Det er uden betydning for Alkoholreklamenævnets behandling af en klage, hvorvidt den indklagede virksomhed er medlem af én af de brancheorganisationer, der står bag retningslinjerne.

Alkoholreklamenævnets afgørelser træffes alene af nævnets medlemmer, men både klager og indklagede, har mulighed for at komme med bemærkninger til sagen. For at fremme dialog, kontinuitet og ensartet praksis, deltager repræsentanter for brancher, der ikke er berørt af en sag, i nævnets møder. Dette medvirker til, at brancheorganisationerne i deres rådgivning af medlemmer giver udtryk for synspunkter, der er afledt af drøftelserne i Alkoholreklamenævnet.

Der er fri klageadgang til Alkoholreklamenævnet dvs. både forbrugere, virksomheder eller organisationer kan klage over alkohol markedsføringstiltag. Alkoholreklamenævnet kan derudover tage sager op af egen drift. En klage skal vedrøre ét eller flere konkrete markedsføringstiltag, der har været på det danske marked inden for det seneste år.

Når Alkoholreklamenævnet konstaterer, at retningslinjerne er overtrådt, udtaler nævnet kritik af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den pågældende markedsføring. I særlige grove og gentagne tilfælde vil kritikken blive offentliggjort gennem en pressemeddelelse. Alle afgørelser offentliggøres på Alkoholreklamenævnets hjemmeside under Alkoholreklamenævnets afgørelser.

Alkoholreklamenævnet forventer, at afgørelserne bliver fulgt op af umiddelbar handling. Såfremt den erhvervsdrivende ikke gør dette, kan Alkoholreklamenævnet anmode Forbrugerombudsmanden om at foretage retlige skridt

Baggrunden for Alkoholreklamenævnet

Alkoholreklame har været omfattet af de almindelige regler i markedsføringsloven siden vedtagelsen i 1974. Kompetencen til at behandle sager angående alkoholmarkedsføring har derfor tilkommet Forbrugerombudsmanden.

Allerede i 1977 udarbejdede branchen et sæt retningslinjer, der udgjorde branchens fortolkning af god markedsføringsskik. Disse retningslinjer omhandlede især bestemmelser om børn og unge og sport.

I 1989 indledte Forbrugerombudsmanden forhandlinger med repræsentanter for erhvervs- og forbrugerorganisationer, med henblik på at stramme retningslinjerne efter opfordring fra Sundhedsministeriet. Forhandlingerne medførte en aftale om nye retningslinjer, der trådte i kraft i 1991. Som noget nyt indeholdt retningslinjerne en bestemmelse om, at markedsføringen skulle indeholde klare, faktiske oplysninger om alkohol.

I 1999 indbød Forbrugerombudsmanden branchen til forhandling om revision af retningslinjerne, idet han ikke vurderede, at retningslinjerne fungerede på tilfredsstillende vis. Branchen og Forbrugerombudsmanden kunne imidlertid ikke nå til enighed, og Forbrugerombudsmanden valgte derfor at ophæve retningslinjerne. I stedet udstedte Forbrugerombudsmanden en vejledning om markedsføring af alkoholholdige drikkevarer.

Forbrugerombudsmanden ophævede vejledningen i 2000, bl.a. på baggrund af politisk pres og utilfredshed fra branchen. Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet havde forud herfor forhandlet med erhvervs- og forbrugerorganisationer, og på baggrund heraf trådte retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer i kraft i 2000. Derudover blev Alkoholreklamenævnet (dengang Håndhævelsesudvalget) oprettet til at administrere og håndhæve retningslinjerne.

I 2008 indgik Alkoholreklamenævnet og Forbrugerombudsmanden en sagsbehandlingsaftale om gensidig orientering og prioritering af sager. Se mere om aftalen her.