Afgørelser i Alkoholreklamenævnet
Læs flere afgørelserAnnonce med golfspiller i avisannonce
09.02.2006Klagens indhold
De Samvirkende Købmænd klagede over sammenkædningen af alkohol og sport. Beskrivelse af markedsføringstiltaget Reklamen var en annonce i en formiddagsavis som viste en golfspiller på en golfbane i midten af annoncen. Udenom golfspilleren var vist en række produkter, øl, spiritus, chokolade, sodavand med angivelse af tilbudspriserne på disse.
Indklagedes bemærkninger til klagen
Indklagede meddelte, at annoncen skal ses som en ”smutter” og vil ikke blive gentaget,men anførte samtidigt, at golfspilleren grafisk er kædet sammen med tilbuddet på sodavand.
Håndhævelsesudvalgets afgørelse
Håndhævelsesudvalget noterede med tilfredshed, at indklagede beklager annoncens udformning, som ikke vil blive gentaget. Udvalget tager dermed indklagedes holdning til efterretning.
Klager
De Samvirkende Købmænd
Læs flere aførelser