Afgørelser i Alkoholreklamenævnet
Læs flere afgørelserSomersby Cranberry
25.05.2010Klagens indhold
Alkoholpolitisk Landsråd indklagede Carlsbergs Somersby Cranberry Cider for at rette markedsføringen mod børn og unge.
Beskrivelse af markedsføringstiltaget
Somersby er tappet i en klar glasflaske, væsken har en lys rødlig farve, og på etiketten er der afbildet et træ i gult og grønt.
Indklagedes bemærkninger
Carlsberg Danmark A/S bemærkede, at det var tydeligt fremhævet på flasken, at der var tale om et alkoholprodukt, og at farven ikke relaterede til et sodavandsprodukt.
Alkoholreklamenævnets afgørelse
Alkoholreklamenævnet konstaterer som udgangspunkt, at der er tale om markedsføring af alkoholholdige produkter, hvorfor Nævnet har kompetence til at behandle klagen.
Alkoholreklamenævnet bemærker indledningsvis, at Nævnet alene har kompetence til at vurdere selve markedsføringen af alkoholholdige produkter.
Alkoholholdige drikkevarer skal markedsføres, så det tydeligt fremgår af markedsføringen, at der er tale om et alkoholholdigt produkt. Nævnet fandt, at den tydelige angivelse af alkoholprocenten på etiketten samt flasken, der tilsvarende anvendes til andre øl-produkter, og flaskehalsens krave, ikke gav anledning til at forveksle produktets fremtoning med et ikke alkoholholdigt produkt. Alkoholreklamenævnet udtalte derfor ikke kritik af markedsføringstiltaget.
Klager
Alkoholpolitisk Landsråd
Læs flere aførelser