Afgørelser i Alkoholreklamenævnet

Læs flere afgørelser

To reklamefilm for øl

08.09.2006

Klagens indhold
Alkoholpolitisk Landsråd fandt med henvisning til punkt 2 og 3 i regelsættet ikke, at indklagede havde udvist etisk adfærd og at kampagnen var gennemført med passende omtanke for det sociale ansvar. Endelig fandt klager, at kampagnen var rettet mod unge, hvilket er i strid med punkt 5 i regelsættet.

Beskrivelse af markedsføringstiltaget
Markedsføringen fandt sted gennem to reklamefilm, som blev vist på indklagedes hjemmeside og i tv. Fælles for
begge reklamer er, at de handler om et kærestepar. I den ene film bliver pigen sur på drengen og kaster en øl i
hovedet på ham, hvorefter hun sparker ham i skridtet. I den anden film giver pigen drengen en lussing og skubber ham derefter ned af en trappe. Begge film ender med, at drengen smiler, angiveligt fordi han er glad for at være en fri mand. Kampagnens slogan er ”stay loyal” og henviser til, at man skal være loyal mod øllen og ikke mod kæresten.

Indklagedes bemærkninger til klagen
Indklagede fandt ikke, at kravet om, at markedsføring af alkoholholdige drikkevarer skal være etisk, udelukker, at
der kan bruges humor og satire i markedsføringen.

Håndhævelsesudvalgets afgørelse
Et enigt udvalg fandt ikke, at den indklagede reklame indeholdt forhold, der er i strid med retningslinjerne.

Klager
Alkoholpolitisk Landsråd


Læs flere aførelser